Retningslinier

Frie polyer er et fællesskab for danske polyamorøse. Alle vores aktiviteter køres som åbne og inkluderende safe spaces med plads til alle. Fællesskabet er hverken affilieret med foreninger eller virksomheder og er således drevet på helt frivillig basis.

Det er vigtigt for os at vi både skaber et rum hvor der er plads til, og trygt for, alle - uden at vi have et kompliceret regelsæt vi skal moderatorer skal bruge en masse energi på at håndhæve med dårlig stemning til følge.

Derfor er vores retningslinier baseret på at vi alle er voksne og tænkende mennesker der er i stand til at tænke selv - og derfor godt ved hvad opfør dig ordentligt betyder uden at det nødvendigvis skal udpensles i detaljer, udover disse retningslinier gælder også vor Code Of Conduct , som alle deltagere er forpligtet til at efterleve.

Derudover gælder 'regel nummer nul', som i den her kontekst kan oversættes til 'lad være med at opføre dig på en måde som tvinger os til at lave nye regler', hvis du er i tvivl om noget er du altid velkommen til at spørge en moderator.

1. De essentielle

  1. Opfør dig voksent og ansvarligt og respekter andres grænser.
  2. Der er plads til forskellighed, du er ansvarlig for dine egne følelser og reaktioner.
  3. Udskamning over livsstilsvalg, interesser o.l. tolereres ikke.
  4. Alle konflikter løses som udgangspunkt i dialog blandt de involverede parter.

2. Etikken

  1. Unicorn hunting og “par søger …” tolereres ikke. Der findes andre steder for den slags.
  2. Uønskede henvendelser tolereres ikke – det gælder både tekst og billeder. Afvisninger skal altid respekteres.
  3. Opfordring til og/eller assistance med utroskab; enhver form for arrangement hvor alle involverede ikke er samtykkende og voksne mennesker, hører ikke hjemme her.
  4. Alle informationer, herunder tekst, video og voicechat, men også optagede videoer og billeder, må ikke gengives eller bevidst kopieres udenfor dette fællesskab uden eksplicit samtykke fra alle involverede.
  5. Vær dog stadig opmærksom på at dette er internettet, og alt der deles kan misbruges og offentliggøres andre steder uden at du eller fællesskabets moderatorer reelt har nogen mulighed for at håndhæve dette.

3. De nødvendige

  1. Uopfordret reklame er ikke tilladt uden tilladelse fra moderator, Hvis et medlem aktivt spørger efter en anbefaling må man godt svare - også selvom man anbefaler noget man selv har en part i, det bør i så fald også oplyses.
  2. Blokering af moderatorer er ikke tilladt.
  3. Enhver form for opførsel der har til hensigt at skabe splid og/eller drama er ikke tilladt.
  4. Vi forventer at alle har læst og overholder reglerne. Er du i tvivl, så spørg. Reglerne håndhæves hårdt og uden advarsler.

4. Håndtering af klager / retningslinier for moderatorer og admins

  1. Hvis du føler at dine grænser bliver overskredet, er du velkommen til at kontakte en af gruppens moderatorer, som vil behandle din henvendelse objektivt.
  2. Hvis du føler dig dårlig behandlet af en moderator, har du krav på at få din sag behandlet på et moderatormøde hvor du selv vil få lov at blive hørt.
  3. Moderatorer må ikke håndtere klager over egne partnere eller personer de har venskabelige eller lignende relationer til.
  4. Alle former for irettesættelser fra moderatorer foregår som udgangspunkt i private beskeder.

Sidst men ikke mindst, moderatorer er frivillige - og de gør et kæmpe stykke arbejde. Enhver form for aggression eller anden negativ adfærd imod moderatorer i officiel kapacitet tolleres ikke, forvent ingen advarsler - værd taknemmelig hvis du får en alligevel!